Der er et yndigt land
Der er et yndigt land ist der Titel der dänischen Nationalhymne.
Der er et yndigt land | |
---|---|
Titel auf Deutsch | Es gibt ein lieblich Land |
Land | Dänemark |
Verwendungszeitraum | 1835 – heute |
Text | Adam Oehlenschläger |
Melodie | Hans Ernst Krøyer |
Notenblatt | |
Audiodateien |
Geschichte
Der Text wurde 1819 von Adam Oehlenschläger geschrieben, Hans Ernst Krøyer vertonte es um 1835. Die Hymne wurde populär, nachdem sie auf einem Volksfest in Skamlingsbanken am 4. Juli 1844 von Studenten gesungen worden war.[1]
Im Königreich Dänemark findet außerdem die Königshymne Kong Kristian stod ved højen mast Verwendung. Die Königshymne wird bei offiziellen Anlässen gespielt, wenn der Monarch oder Angehörige des dänischen Königshauses anwesend sind. Auch bei Flottenbesuchen und Militärsport-Veranstaltungen wird die Königshymne gespielt. Bei allen sonstigen zivilen Anlässen, z. B. Sportveranstaltungen, wird „Der er et yndigt land“ gespielt.
Texte
Dänisch
Der er et yndigt land,
det står med brede bøge
Det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark
Der sad i fordums tid
de harniskklædte kæmper,
Så drog de frem til fjenders mén,
nu hvile deres bene
Det land endnu er skønt,
thi blå sig søen bælter,
Og ædle kvinder, skønne møer
og mænd og raske svende
Hil drot og fædreland!
Hil hver en danneborger,
Vort gamle Danmark skal bestå,
så længe bøgen spejler
Übertragung ins Deutsche
Es liegt ein lieblich Land
Im Schatten breiter Buchen
An Hügelwellen träumt's, im Tal,
Alt-Dänemark, so heißt es
Dort saßen in alter Zeit
Die harnischbewehrten Hünen
Sie zogen aus, dem Feind zum Schaden,
Nun ruhen ihre Gebeine
Das Land ist noch immer schön!
Denn blau umgürtet es die See,
Und edle Frauen, schöne Mädchen,
Männer und flinke Knaben
Heil Fürst und Vaterland!
Heil jedem Dänenbürger,
Unser altes Dänemark wird bestehen,
Solang die Buche spiegelt
Oehlenschlägers Vaterlandslied
Der er et yndigt land beruht auf folgendem Gedicht von Adam Oehlenschläger. Es wurden die ersten drei und die letzte Strophe für die Hymne übernommen.
Fædrelands-Sang
»Ille terrarum mihi praeter omnes Angulus ridet.« Horatius
Der er et yndigt Land,
Det staaer med brede Bøge
Nær salten Østerstrand;
Det bugter sig i Bakke, Dal,
Det hedder gamle Danmark,
Og det er Freias Sal.
Der sad i fordums Tid
De harniskklædte Kæmper,
Udhvilede fra Strid;
Saa drog de frem til Fienders Meen,
Nu hvile deres Bene
Bag Høiens Bautasteen.
Det Land endnu er skiønt,
Thi blaa sig Søen belter,
Og Løvet staaer saa grønt;
Og ædle Qvinder, skiønne Møer,
Og Mænd og raske Svende
Beboe de Danske Øer.
Vort Sprog er stærkt og blødt,
Vor Tro er reen og luttret
Og Modet er ei dødt.
Og hver en Dansk er lige fri,
Hver lyder tro sin Konge,
Men Trældom er forbi.
Et venligt Syd i Nord
Er, grønne Danarige,
Din axbeklædte Jord.
Og Snekken gaaer sin stolte Vei.
Hvor Ploug og Kiølen furer,
Der svigter Haabet ei.
Vort Dannebrog er smukt,
Det vifter hen ad Havet
Med Flagets røde Bugt.
Og stedse har sin Farve hvid
Dit hellige Kors i Blodet,
O Dannebrog, i Strid.
Karsk er den Danskes Aand,
Den hader Fordoms Lænker,
Og Sværmeriets Baand.
For Venskab aaben, kold for Spot,
Slaaer ærlig Jydes Hierte,
For Pige, Land og Drot.
Jeg bytter Danmark ei,
For Ruslands Vinterørkner,
For Sydens Blomstermai.
Ei Pest og Slanger kiende vi,
Ei Vesterlandets Tungsind,
Ei Østens Raseri.
Vor Tid ei staaer i Dunst,
Den hævet har sin Stemme
For Videnskab og Kunst.
Ei Bragis og ei Mimers Raab
Har vakt i lige Strækning
Et bedre Fremtids Haab.
Ei stor, vor Fødestavn,
Dog hæver sig blandt Stæder
Dit stolte Kiøbenhavn.
Til bedre By ei Havet kom,
Ja ingen Flod i Dalen,
Fra Trondhiem og til Rom.
Med hellig Varetægt
Bevare du, Alfader!
Vor gamle Kongeslægt.
Kong Fredrik ligner Fredegod;
Hvor er en bedre Fyrste,
Af bedre Helteblod?
Hil Drot og Fædreland!
Hil hver en Danneborger,
Som virker hvad han kan.
Vort gamle Danmark skal bestaae,
Saalænge Bøgen speiler
Sin Top i Bølgen blaa.
Das Motto von Horaz lautet übersetzt: Dieser Winkel der Erde lacht mich mehr als jeder andere an.
Siehe auch
Weblinks
Einzelnachweise
- Ulrich Ragozat: Die Nationalhymnen der Welt. Ein kulturgeschichtliches Lexikon, Herder, Freiburg u. a. 1982, S. 53 f.
- Deutsche Nachdichtung. In: Nationalhymnen. Texte und Melodien, Philipp Reclam jun. Verlag, 11. Auflage, Stuttgart 2006, S. 42.
- Strophen 2 bis 4 in möglichst wortgetreuer Übersetzung